| Czech |
| has gloss | ces: Výměnek (poněkud zast. ob. výminek, vejměnek, vejminek , vejmínek, vejminěk, nářečně také vejmenek, výměna, výměnka, výminka či výměnice , latinsky reservatum rusticum ) byl venkovský zvykový právní útvar, prostřednictvím něhož se na statek nově nastupující hospodář zavazoval k tomu, že někdejšímu hospodáři, který mu statek předával do užívání a odcházel na odpočinek (tzv. na vejminek, tj. do obydlí většinou v rámci statku nebo v jeho těsném sousedství za tím účelem postaveného), bude doživotně zaručovat ubytování a určité množství nejčastěji naturálních dávek (výjimečně dávek finančních nebo služeb). Odstupujícím hospodářem býval zpravidla otec, který statek předával do užívání svému synu a sám odcházel na vejminek. |
| lexicalization | ces: výměnek |
| Danish |
| has gloss | dan: Aftægt er betegnelsen for en aftale, hvor en ny ejer som helt eller delvist vederlag for en ejendom forpligter sig til at underholde en tidligere ejer eller fæster og evt. også ægtefælle, så længe disse lever. |
| lexicalization | dan: aftægt |
| German |
| has gloss | deu: Als Austrag (Bayern), auch Ausgedinge (Österreich) oder Altenteil bezeichnet der Rechtsverkehr in landwirtschaftlichen Kreisen die Regelungen zur Altersversorgung, die sich der bisherige Inhaber eines landwirtschaftlichen Betriebes bei Abschluss des notariellen Hofübergabevertrages gegenüber seinem Erben und Nachfolger ausbedingt. Der Austrag ist eine Form des Leibgedinges. |
| lexicalization | deu: Ausgedinge |
| Finnish |
| has gloss | fin: Syytinki eli kiinteistöeläke on kiinteistön kaupan yhteydessä toteutettu sopimus asumisoikeudesta. Syytinki takaa myyjälle oikeuden jäädä asumaan tilalle. Yleinen on sellainen sopimus, jolla maatilan omistaja luovuttaa tilan lapselleen ja tämän puolisolle, ja pidättää itselleen ja puolisolleen elinaikaisen elatuksen eläkkeenä kiinteistöstä. |
| lexicalization | fin: syytinki |
| Norwegian Nynorsk |
| has gloss | nno: Kår eller føderåd var ei tidleg form for pensjon som var vanleg før staten tok til å syta for folk som vart uføre eller var for gamle til å tena til eige opphald. Det var vanleg at dei tidlegare eigarane fekk kår som ein del av oppgjeret når ein gard vart overførd til neste generasjon (sjå odel) eller vart seld. Vilkåra var helst fritt husvære i kårstova, fri kost og andre ytingar, og dei var ofte spesifiserte i ein detaljert kontrakt. I ein kårkontrakt frå 1790 heiter det at kårfolket skulle ha: :*4 1/2 tunne bygg á 20 settung tunna (eller det beste kornet som kunne dyrkast på Kvinnegarden); varmt hus og oppvarting på garden, samt eit låsfast og dråpefritt hus til oppbevaring av mat og klede. |
| lexicalization | nno: kår |
| Norwegian |
| has gloss | nor: Kår var bonde- og slektssamfunnets måte å ordne pensjon for eldre på. Ytelsene ble gitt i naturalia i form av fri kost og losji på gården. Kår ble ofte kontraktfestet(skriftlig avtale) som en del av eier- og generasjonsskiftet på gården. Ordet føderåd brukes også, og i Ryfylke brukes ordet folge som trolig kommer av å følge og som har avledninger som f.eks. folgemann, folgefolk og folgehus. |
| lexicalization | nor: Kår |
